Elektrolyt
har hermed fornøjelsen af at indbyde til gratis premiere på
FAMILIEALBUM
#2: JOHN VENDER HJEM
Lørdag 28. januar klokken 20 i Galleri Tom Christoffersen,
Skindergade 5, Kbh. K.
Per Götz og Jens Blendstrup opførte første del
af deres vanvittige lysbillede-fortælling "Familiealbum"
under blandt andet poesi-marathonet "Tynde mænd i kanoner"
i Kanonhallen i november 2004.
Nu er den dysfunktionelle duo tilbage i storform og præsenterer
anden del. Gik du glip af første del, eller foretrækker
du din krønike fri for pis og sentimental tilsætning,
så er det bare af sted til Skindergade på lørdag.
Vi ses!
|
|
 |
Kort
introduktion:
Det
var på en rejse over til sin barndoms land, at John opdagede, at
hans hoved var blevet for stort til at komme ind i Worms Kolonial. Han
sad fast i linie 6 til Åkrogen, og kunne hverken komme frem og tilbage.
Per Götz og Jens Blendstrup præsenterer - Familiealbum # 2:
John vender hjem.
En dejlig tragedie om, hvor svært det er at komme hjem, når
man er blevet stor og almindelig spastisk af livet. Men også en
historie om hvordan 70erne så ud dengang, hvor sommerhuse faldt
som fluer og hvide mursten var in ad helvede til. Der vil blive budt på
dejlige farvestrålende fotos og herlig dansabel musik, garneret
med ubehagelige tekster skrevet af Blendstrup til lejligheden. Kom og
se om John kommer hjem eller kollapser i en hybenbusk på vejen?
Kom og oplev skæbner som Lis og Heino, det negative ægtepar,
og Kim som er Johns storebror. Kom og se dem sidde der i en sofa midt
i tiden uden at tænke en skid over at; det en dag alt sammen er
borte. Se eller gense Mini-magasinet, Galefotografen, Haldrups Kolonial
og Park Biografen, hvor Vatøre herskede på 5 række,
hvor han sad og onanerede til skolebio.
John vender hjem første gang den 28. januar klokken 20 i Galleri
Tom Christoffersen, Skindergade 5, Kbh. Og endda med gratis entre. Hvad
siger i? Hedder du Bønne eller hvad? Husker du virkelig ikke Hash
Morten? Havde du ikke en undulat din onkel malede blomstret med en speedmarker?
For fanden vi kommer jo alle sammen fra et hjem med et brunt lokum. Lad
os sammen daske rundt med løvebælter fra Mallorca en times
tid. Lad os sammen kravle op i mindernes hoppeborg og hoppe lidt og fnise.
(De 2 lysbilledfolk vil til lejligheden som sædvanligt være
ubehagelige at se på.)
Links:
Galleri : Tom
Christoffersen
|